Børn og unge til forælder med demens​

Det er som regel en stor udfordring at være barn af en forælder med demens – hvis man er et voksent barn. Men det er en endnu større psykisk og fysisk belastning at være barn og ung til en forælder, der har demens. Dog det er lige meget om, at er 17 år og bor hjemme – eller man er 24 år og er flyttet hjemmefra.

Disse børn og unge får en ungdom, der er præget af bekymringer, angst og usikkerhed over for, hvad fremtid vil bringe. De har også meget svært ved at forstå, hvad det er for en sygdom, deres far eller mor lider af. Og de ved ikke, hvordan de skal reagere over for deres syge forælder og de andre i familien. Det giver ofte en række konflikter i familie, som kan være svære at håndtere.

Vi ved også fra børnene og de unge selv, at det er svært for dem at leve et almindeligt liv som teenager eller ung, når de samtidig skal bekymre sig om, hvordan deres far eller mor har det derhjemme. Det influerer på deres skolegang, fritidsliv, venskaber og eventuelle kærester. Derfor har de et stort behov for at have mulighed for at komme i kontakt med andre unge, der er i samme situation, så de har mulighed for at udveksle erfaringer og bruge hinanden. 

Det kan enten være virtuelle fællesskaber via sociale medie, eller det kan være fysiske fællesskaber, hvor de mødes privat eller i forskellige organisatoriske sammenhænge.

Men samtidig ved vi også, at børnene og de unge har aller mest brug for bare at have så normalt et ungdomsliv som muligt, hvor de kan passe deres skole og ungdomsuddannelse. Have et fritidsjob. Deltage i sport eller andre fritidsaktiviteter. Gå til fester og have kærester. Kort sagt leve livet som andre uge gør.

Jeg har været initiativtager til flere projekt for børn og unge til en forælder med demens. Blandt andet har jeg sammen med Kallerupvej udviklet hjemmesiden og app’en Ung til demens, hvor unge formidler til andre unge, hvordan de håndterer deres liv som ung til en forælder med demens.

Projektet har vi lavet i samarbejde med en gruppe af unge, hvis far eller mor har demens.

Klik her for at se hjemmesiden Ung til demens og downloade app’en Ungtildemens.

Du kan også downloade app’en direkte i APP Store og Google Play.

Hvis I har planer om at etablere særlig målrettede aktiviteter og tilbud til børn og unge, der har en forælder med demens, så er I velkommen til at kontakte mig. Det har jeg gode erfaringer med.​​

Konsulentfirmaet steenkabel aps

CVR: 31609925​

Magnoliavej 3, 4600 Køge

Tlf.: 23 27 62 80 | ska@steenkabel.dk

Følg mine nyheder på: facebook-logo__blue_22  instagram-logo-22