Jeg arbejder med forandringsprocesser i mange sammenhænge, hvor kommuner, organisationer og uddannelsesinstitutioner har behov for at sætte gang i processen, der er med til at skabe forandringer.
Det kan være i ledelsesteam, medarbejdergrupper, afdelinger eller hele organisationer, der har behov for at nytænke og igangsætte innovative processer, der kan være med til at ændre den daglige praksis.
Jeg er meget optaget af begrebet transfer. Derfor er en vigtig del af processen altid, at vi fra starten af indtænker både formidlingen og implementeringen af resultaterne i forløbet.
Det er helt afgørende for mig, at forløbet skaber værdi og de ønskede forandringer hos jer. Ellers giver det ikke mening at sætte processerne i gang.